Hver anden brystkræftramt har svært ved at tale om det, der gør ondt
I løbet af sommeren svarede 190 brystkræftpatienter fra Kræftens Bekæmpelses brugerpanel på en række spørgsmål om det at tale om sin sygdom. 97 pct. af dem svarede, at det er vigtigt at kunne tale med andre om deres sygdom. De fleste har da også talt med deres nærmeste, men mange oplever flere udfordringer ved det - både når det drejer sig om samtalerne med deres partner, børn, familie og øvrige omgangskreds.
47 pct. har oplevet, at det har været svært at tale med deres børn
35 pct. har oplevet, at det har været svært at tale med deres nærmeste familie
35 pct. har oplevet, at det har været svært at tale med kolleger
33 pct. har oplevet at det er svært at tale med deres ægtefælle eller partner
21 pct. har oplevet, at det har været svært at tale med deres tætte venner.
Nogenlunde det samme billede tegner sig, når vi spørger til, om de har oplevet, at deres omgivelser har haft svært ved at tale med dem om sygdommen. 39 pct. af brystkræftpatienterne i panelet har oplevet, at deres børn og nærmeste familie havde svært ved at tale om sygdommen, og 32 pct. har oplevet, at partneren havde svært ved det.
Følelserne kommer i vejen
Nogle af patienter er bekymrede for at gøre deres pårørende kede af det, mens andre føler, at omgivelserne ikke rigtig kan sætte sig ind i deres situation. Størstedelen af de adspurgte brystkræftpatienter svarer, at de ikke synes, at det er tabubelagt at tale om sygdommen, men flere beskriver alligevel, at de oplever, at andre er berøringsangste eller usikre på, hvad de skal og må sige.
Det er særligt emner som psykologiske og følelsesmæssige reaktioner eller tanker om døden, som mange beskriver som svære at tage op. Det svarer hver anden brystkræftpatient. Særligt de tætteste pårørende kan være svære at tale med om bl.a. døden. Nogle oplever, at de pårørende forsøger at ’afdramatisere’ og tale sygdommen ned.
Senfølger er en svær størrelse
39 pct. svarer, at senfølger er et af de emner, som det kan være svært at tale om. Nogle af brystkræftpatienterne føler, at omgivelserne ikke orker at høre mere om sygdom efter et langt behandlingsforløb, eller at omgangskredsen er af den opfattelse, at nu er det hele overstået. Og så kan man let komme til at føle sig lidt alene, når man stadig skal igennem efterbehandlingen, døjer med senfølger eller bare langsomt prøver at vende tilbage til et normalt liv.
Fælleskab med andre patienter
Flere af brystkræftpatienterne beskriver, at de føler, at de skal tage hensyn til andre i kommunikationen om deres sygdom og deres situation, eller at andre har svært ved at sættes sig ind i deres situation og følelser. Derfor er der mange der synes, at det er vigtigt at tale med andre i samme båd. 65 pct. af de adspurgte patienter har gjort brug af at tale med andre brystkræftpatienter, fx i Kræftens Bekæmpelse rådgivningscentre. Her kan man tale frit og skal ikke være bange for at gøre nogen kede af det.
Undersøgelsen blev sendt til de 300 nuværende og tidligere brystkræftpatienter i panelet. Heraf besvarede 190 personer spørgeskemaet.