Vi går og løber sammen 8. september 2024

Brysternes Motionsdag er et velgørenhedsløb, der samler alle, der har lyst til at støtte op om brystkræftpatienter og deres pårørende. Her kan alle deltage – uanset om du har små, store, skæve, lange, ét eller ingen bryster. Du vælger selv længden på din rute, ligesom du selv vælger, om du ønsker at gå eller løbe. 

Overskuddet fra salg af billetter, t-shirts og andre tilkøb går ubeskåret til Støt Brysternes og Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Med din deltagelse er du med til at gøre en vigtig forskel. Når vi går og løber sammen, kan det mærkes. 

Tilmelding til Brysternes Motionsdag 2024 er nu åben.

Vær med på Charlottenlund Travbane

Vi afholder et lyserødt event på Charlottenlund Travbane, og du og dine kære er inviteret! Vi liner op med musik, underholdning, aktiviteter og madboder. Vælg den gå- eller løberute, der passer dig – og lad os gå og løbe for alle bryster.

Vær med i hele landet

Gå eller løb fra din egen eller en vens adresse. Du bestemmer selv rute og tidspunkt på dagen. Nemmere bliver det ikke. Saml evt. venner, familie eller kollegaer og skab jeres eget lyserøde event.