Forskere ser ind i brystkræftcellers indre: Ny viden om årsager til spredning

Jo mere viden vi har om, hvad der sker inde i kræftcellerne, jo bedre kan vi behandle sygdommen

Gruppeleder Tuula Kallunki

Det er brystkræftceller, som har et særlig stort antal af de såkaldte HER2-receptorer, der er i forskerne søgelys. Knuder i brystet bliver altid testet for HER2, fordi det har betydning for behandlingen – blandt andet fordi en forhøjet mængde af HER-2 øger risikoen for, at sygdommen vender tilbage. 

Ved at dyrke kræftceller med et højt antal HER2 i en særlig tredimensionel gelé i laboratoriet har forskere fra Kræftens Bekæmpelse nu for første gang fået indblik i de mekanismer i cellernes indre, som er ansvarlige for den aggressive vækst. 

Forklaringen findes hos proteinet MZF1, hvor en enkelt af gruppe af det kemiske stof fosfor er agførende for, om kræftcellerne bliver aggressive og spreder sig eller ej. Hvis fosfor-gruppen sidder på MZF1, bliver der sat gang i en række signaler, som gør kræftcellerne aggressive. Hvis den mangler, spreder kræftcellerne sig ikke. Med afsæt i forskningen fra laboratoriet håber forskerne, at den nye viden med tiden kan give kvinder med brystkræft en bedre behandling: 

- Jo mere viden vi har om, hvad der sker inde i kræftcellerne, jo bedre kan vi behandle sygdommen. Vores håb er, at man på længere sigt vil kunne bruge denne viden til at udpege de patienter, som har en særlig høj risiko for at få tilbagefald og målrette behandlingen til dem, så man mindsker risikoen, forklarer gruppeleder Tuula Kallunki fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har deltaget i den nye forskning.  

Testes i prøver fra patienter
De nye resultater stammer fra forsøg i laboratoriet, men forskerne planlægger at fortsætte undersøgelserne ved at undersøge rigtige kræftknuder fra brystkræftpatienter. Ved at undersøge, om MZF1 i kræftknuderne indeholder fosfor eller ej, og sammenholde resultaterne med, hvordan sygdommen har udviklet sig hos patienterne, kan forskerne få et billede af, hvilken betydning mekanismen har i kroppen blandt andet i forhold til risikoen for spredning og tilbagefald af sygdommen. 

I dag bliver patienter med HER2-positiv brystkræft typisk behandlet med et middel, der rammer HER2. Men hvis kommende forskning bekræfter, at fosforgruppen har central betydning, kan det måske åbne for flere muligheder for behandling. 

- Det kunne eksempelvis være behandlinger, der blokerer fosfor-gruppen, siger Tuula Kallunki. 

Nye behandlinger kan dels give flere muligheder for behandling til de patienter, hvor kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor de behandlinger, der findes i dag, og måske kan de endda vise sig at være mere effektive end de muligheder, der er i dag.

Læs mere om vores forskning: 

Forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Sådan behandles HER2-positiv brystkræft 

Resultaterne er offentliggjort her:

Brix DM. et al.: Release of transcriptional repression via ErbB2-induced, SUMO-directed phosphorylation of myeloid zinc finger-1 serine 27 activates lysosome redistribution and invasion. Oncogene. 2019 Jan 8. doi: 10.1038/s41388-018-0653-x. [Epub ahead of print]