Af: Senem Aydinoglu Foto & video: Fredrik Fleischer & privatfotos
40-årige Stine har fået beskeden "Du har brystkræft" to gange
Gæsterne var lige på trapperne, da Stine opdagede knuden i sit venstre bryst en varm sommerdag i juni måned sidste år. Hun stod ude i badet og sæbede sig ind og kunne mærke, at et område under brystet ikke var, som det plejede. Hun kørte en hånd hen over stedet flere gange og tænkte: 'Det her føles anderledes. Og alligevel meget bekendt.'
I første færd dvælede Stine egentlig ikke så meget ved knuden. Men da hun få timer efter stod med velkomstdrinken i hånden og havde budt gæsterne velkommen til sin og manden Kims 40-års fødselsdag, kunne hun mærke uroen komme snigende. Hun trak derfor en veninde til side for at høre, om hun også mærkede knuden. Det gjorde hun. Hurtigt blev de dog enige om, at det nok ikke var noget farligt, og at det nok bare var en mælkeknude. Resten af aftenen forløb som planlagt. Det blev med Stines egne ord: 'Den fedeste fest.'
- Det valgte jeg, at det skulle blive. For inderst inde vidste jeg godt, at den var gal igen. Derfor nød jeg og sugede hvert øjeblik til mig den aften, husker Stine.
'Kræft er jo noget, man kan dø af. Skulle mine børn nu vokse op uden en mor?'
'Jeg er da for ung til at få brystkræft'
Da Stine fik brystkræft første gang for godt fire år siden i december 2017, var hendes ældste søn Marius kun fem år og yngste søn Frederik kun tre år. Dengang fandt Stine knuden under en tiltrængt "børnefri" weekend hos sin søster i København, hvor hun dagen inden havde været til julefrokost med arbejdet. Knuden sad i højre bryst lige ved armhulen.
Flere gange på vej hjem til familien i Mårslet, en lille by uden for Aarhus, tog Stine sig selv i at mærke på knuden for at se, om den stadig var der. Det var den. Derfor lyttede hun til søsterens opfordring og ringede til lægen som det første dagen efter.
Lægen mente heller ikke, at knuden føltes farlig, da den var til at rykke rundt på. Alligevel sendte hun Stine i kræftpakke. 'Lad os hellere gå med livrem og seler,' som hun sagde.
- Det skræmte mig da at høre ordet ’kræftpakke’, men jeg var egentlig ikke så bekymret. For jeg er da for ung til at få brystkræft, tænkte jeg. Det er jo en sygdom, der rammer flest ældre – og lægen havde jo også sagt, at det nok var helt ufarligt, fortæller Stine.
'Du kan godt indstille dig på, at det er brystkræft'
Men da Stine allerede to uger efter var til forskellige undersøgelser på Mølholm Hospital, begyndte alvoren at gå op for hende. For under ultralydsscanningen kunne hun godt fornemme på lægen, at noget ikke var, som det skulle være.
- Jeg kunne bare se det på lægen. Hun var meget grundig og kørte scanneren over knuden flere gange. Det var tydeligt, at hun pludselig blev forbavset over det hun fik øje på. Så udbrød jeg bare meget bestemt, at hun skulle sige noget, husker Stine.
'Du kan godt indstille dig på, at det er brystkræft,' sagde lægen. Mens ordene stadig hang i luften, mærkede Stine, hvordan frygten og angsten spredte sig i hendes krop.
- Det var, som om et lyn susede igennem mig. Lige der kunne jeg hverken høre eller mærke noget. Klappen gik bare fuldstændig ned. Det eneste, jeg tænkte på, var mine to små drenge. Kræft er jo noget, man kan dø af. Skulle mine børn nu vokse op uden en mor? husker Stine, at hun tænkte.
Se video med Stine Langkilde Truelsen.
'Kemo-Kasper' hjælper mors syge bryst
Den efterfølgende tid havde Stine og Kim mange lange snakke om, hvordan de skulle fortælle drengene, at mor var syg. For der ville ikke gå ret længe, før de ville opdage, at Stine tabte håret og manglede det ene bryst. Forude lå nemlig både operation og 18 ugers kemobehandlinger.
- Helt fra start har vi været enige om, at drengene skulle vide, hvad der foregik. Selvfølgelig ikke råt for usødet, men i børnehøjde og uden at lyve – det var enormt vigtigt for os. Vi vidste bare ikke, hvordan vi skulle fortælle det, forklarer Stine og fortsætter:
- Men så fik vi heldigvis anbefalet en fantastisk bog, der hedder Kemo-manden Kasper. Det blev vores redning. For det er en helt igennem fantastisk bog, der i et letforståeligt og pædagogisk sprog forklarer om, hvordan kræftceller opstår, og hvordan Kemo-Kasper med gode venners hjælp går til angreb mod alle de ’sure celler’. Til forklaringerne følger også en masse sjove tegninger. Det gjorde det nemmere for drengene at forstå, hvorfor mors bryst var sygt.
Bogen forbereder også børnene på de typiske bivirkninger, som kemobehandlingen kan give. Derfor var Marius og Frederik også helt trygge, da Stine en morgen kom ind og vækkede dem uden hår på hovedet. Dagen inden havde hun fået en ven til at hjælpe med at barbere det hele væk.
- De mærkede forsigtigt på mit skaldede hoved. Forklaringen var jo bare, at Kemo-Kasper havde været forbi om natten. Siden har jeg hverken båret paryk eller hue – og det har været helt i orden. Både når jeg var med ovre og aflevere eller hente i børnehave og skole, eller bare herhjemme, fortæller Stine.
Illustrationerne i bogen inspirerede også Marius til selv at lave en kalender med nedtælling til 'mors sidste kemobehandling'. På den måde kunne både Marius og Frederik følge med og sætte kryds over alle de afsluttede kemobehandlinger.
'Ligesom jeg var begyndt at tro på, at der var en ny begyndelse for os, blev vi sat fuldstændig tilbage. Vi var knuste.'
Stine Langkilde Truelsen, 40 år
’Klar til at være den gamle Stine’
Efter et langt og hårdt behandlingsforløb på knap seks måneder var Stine færdigbehandlet. I sommeren 2018 fik hun sin sidste kemobehandling og rejste sammen med hele familien til Spanien, hvor hendes onkel bor. Stines mor og søster rejste også med.
- Det var den allerbedste ferie. For første gang var jeg ude og mærke verden igen uden kræften pustende os i nakken. Jeg havde sådan glædet mig til at være den gamle Stine igen – og mest af alt drengenes gamle mor, der ikke var plaget af behandlingen længere, fortæller Stine.
Kort tid efter Stine kom hjem fra ferie, besluttede hun at starte på arbejde igen. Planen var, at hun skulle starte stille og roligt op et par timer om dagen og gradvist øge timerne. Men sådan gik det desværre ikke. For Selvom Stine inderligt ønskede at komme tilbage på fuld tid, var hendes krop ikke helt klar. Det var hårdt for hende at erkende.
- Jeg havde bare sådan en trang til at komme hurtigst muligt tilbage til alt det gamle. Men det var alt for hårdt så kort tid efter. Derfor gik der meget længere tid, før jeg kunne komme helt tilbage, fortæller Stine.
I efteråret 2019 flyttede Stines arbejdsplads til København. Det betød desværre for Stines vedkommende, at hun måtte søge nye veje og i starten af 2020 landede hun drømmejobbet som intern sælger
’Du har brystkræft igen’
Stille og roligt kunne Stine mærke, at livet igen begyndte at tilsmile hende. Alt gik sådan set, som det skulle. Lige indtil sommeren 2020. Her fik Stine igen beskeden 'Du har brystkræft'.
- Knuden, jeg fandt på min 40-års fødselsdag, var starten på endnu en omgang. Ligesom jeg var begyndt at tro på, at der var en ny begyndelse for os, blev vi sat fuldstændig tilbage. Jeg var knust. Vi var knuste. For nu skulle vi igennem det hele en gang til, fortæller Stine.
Selvom man kunne håbe, at der her blev sat punktum for de dårlige beskeder, blev situationen for den lille familie forværret yderligere nogle måneder efter, da Frederik fik konstateret en sjælden børnesygdom, Calvé-Legg-Perthes.
- Sygdommen gør, at hans hofteknogle smuldrer, og at han derfor må aflastes i kørestol flere timer om dagen. Det plager ham meget, for han har altid været en aktiv dreng. Nu har han til tider så mange smerter, at han må spise smertestillende for at kunne være i sig selv. Heldigvis regner lægerne med, at han vil vokse fra det om nogle år, hvor en ny knogle vil komme til, fortæller Stine.
’Et fantastisk lokalsamfund’
Det var en ekstra svær tid. For samtidig med at Stine selv var hårdt ramt og måtte indlægges efter hver kemobehandling, skulle hun være der for Frederik og alle hans nye behov. Men det ligger generelt ikke til Stine at lade sig knække, og derfor besluttede hun sig for, at det her – det skulle de bare igennem.
Særligt på det tidspunkt kom hjælpen fra venner, familie og faktisk hele det lille lokalsamfund i Mårslet med 5.500 indbyggere som sendt fra himlen. Det fik Stine til at føle sig stærkere end nogensinde.
- Der er ingen tvivl om, at al den hjælp, vi har fået, er én af årsagerne til, at jeg stadig står oprejst i dag. Det var så rørende. Både kendte og ukendte hjalp til. De kom forbi med gryder fyldt med mad og hentede og bragte børnene. Det er jeg så evigt taknemmelig for. Tænk engang at man kan være så heldig, at være en del af et så vidunderligt lokalsamfund! fortæller Stine.
Stine fik sin allersidste kemobehandling tilbage i december 2020. I 2021 fik hun fjernet hele underlivet og er i dag erklæret rask. For anden gang. Forude ligger dog en sidste operation, hvor hun skal have konstruereret to nye bryster. Men for at lægerne vil operere, skal Stine tabe sig 25 kilo.
- Det bliver bare ikke lige nu, fniser Stine og fortsætter:
- Det plager ikke mig, at jeg ingen bryster har lige nu. Selvfølgelig vil jeg da gerne have et sæt nye flotte bryster på et tidspunkt. Men først skal jeg lige mærke godt efter, nyde min dejlige familie og livet, siger hun smilende.