Forestil dig, at du tror, du har en myose. Men det viser sig rent faktisk, at det er en ret stor kræftknude. Det er nok til at ryste de fleste. Men ikke Helle Jetsmark. Med åbenhed og en stædig insisteren på, at livet skulle gå videre, kom hun igennem sin kræftsygdom. Her er hendes inspirerende historie.
Af Nicolai Svarer Schwensen - Foto: Seth Nicolas
Da Helle Jetsmarks yngste søn fyldte 22 år i februar sidste år, skulle det have været en helt almindelig fødselsdag med fejring og middag. Men en kontrolmammografi og ultralydsscanning ændrede det hele.
- Jeg havde haft ondt i min brystmuskel, så jeg forventede, at jeg havde en myose. Det var ikke noget særligt. Men da jeg tidligere havde haft en godartet knude i det andet bryst, fik jeg for en sikkerheds skyld en mammografi og en ultralydsscanning. Lægen tog to biopsier, og da han undersøgte dem, udbrød han: ”De er godt nok livlige!” Og så var det pludselig ikke nogen myose, men en kræftknude på næsten fem gange tre cm, fortæller Helle Jetsmark.
Med ét var det, der bare skulle have været en hyggelig aften med familien, blevet til dagen, hvor Helle kom ind i en kræftpakke. Det var selvsagt noget af en emotionel omvæltning. Hyggelig blev aftenen nu alligevel, for Helle lader sig ikke lige sådan slå ud. Allerede samme dag besluttede hun, at nu skulle der kæmpes.
- Samme dag, som jeg fik diagnosen, besluttede jeg mig for, at jeg havde fået en diagnose, men jeg var ikke syg. Det blev en slags mantra for mig hele vejen igennem. Jeg ville ikke bare lade livet gå i stå, husker hun.
- Samme dag, som jeg fik diagnosen, besluttede jeg mig for, at jeg havde fået en diagnose, men jeg var ikke syg. Privatfoto.
'Jeg sagde fra start til mine kolleger, at de skulle behandle mig fuldstændig, som de plejer'
- Jeg har valgt fra start at være helt åben om min sygdom. Det kan føles voldsomt på andre mennesker – især på dem, der ikke kender mig, men det fungerer bare bedst for mig, at der er total åbenhed, siger Helle. Privatfoto.
Allerede fire uger efter begyndte Helle i en rigtig hård kemobehandling, så knuden kunne blive mindre inden operation. Kemoterapien går hårdt ud over Helles immunforsvar, og bivirkninger som træthed, udmattelse og hårtab begynder. Det viser sig, at Helle ikke kan tåle kemobehandling. Hun får nervebetændelse, og pga. risikoen for at få kronisk nervebetændelse vælger hun sammen med sin læge at stoppe kemobehandlingen og fremrykke operationen.
I april måned bliver Helle opereret i skjoldbruskkirtlen, fordi der er mistanke om, at kræften også er dér. Det er den heldigvis ikke. I juli måned får Helle så fjernet sit højre bryst – det, der er kræft i – og bliver efterfølgende erklæret kræftfri. I november fjernes også Helles venstre bryst forebyggende. Under hele forløbet har Helle bevaret sin ukuelige optimisme og en åbenhed omkring sin sygdom på trods af modgang, bivirkninger og et sundhedsvæsen, der heller ikke altid fungerede optimalt.
- Jeg har valgt fra start at være helt åben om min sygdom. Når jeg mistede håret, så var jeg skaldet. Mødte jeg nogen af dem, jeg normalt ser, når jeg lufter hunde, så sagde jeg: ”Du skal ikke tage dig af, at jeg pludselig er skaldet, for det er bare, fordi jeg har brystkræft.” Og nu har jeg så ikke bryster. Det er mærkeligt, men nu ser jeg sådan ud. Det er ikke tabu for mig. Jeg ved godt, at det kan føles voldsomt på andre mennesker – især på dem, der ikke kender mig, men det fungerer bare bedst for mig, at der er total åbenhed, siger Helle.
Åbenheden og omverdenens forståelse for, hvad der virker bedst for Helle, har da også gjort en enorm forskel for hende.
- Jeg sagde fra start til mine kolleger, at de skulle behandle mig fuldstændig, som de plejer. Og det har de gjort. Jeg har en veludviklet humoristisk sans med hang til galgenhumor, så jeg har grinet meget sammen med mine kolleger – også af kræften. Jeg har også verdens bedste chef, der har ladet mig blive i arbejde og givet mig lov til at arbejde det, jeg har kunne. Det har hjulpet mig utroligt meget at have det holdepunkt. Jeg er et positivt, stædigt og utålmodigt menneske, og det har holdt mig i gang under hele forløbet, og jeg er helt sikker på, at det har gjort, at jeg er kommet bedre ud på den anden side, fortæller hun.
At Helle er et aktivt menneske, er der ingen tvivl om. Og det gælder både under kræftforløbet og efter. Det kan man se, hvis man følger hende på Instagram. Her har Helle lagt stort og småt fra livet som kræftpatient op, og det er altid med Helles helt særlige positive stemning.
- Jeg er nødt til at være aktiv. Jeg har meget svært ved at sidde stille. Og jeg kan også mærke, at det har været godt for mig at være aktiv. Selv på de tungeste dage er jeg kommet ud at gå med hundene tre gange om dagen. Det mærkes også efter, jeg blev rask. At jeg ikke bare har siddet stille i et halvt år. F.eks. gik jeg 2,5 km til Brysternes Motionsdag allerede et par måneder efter min første operation, slutter Helle.
- Jeg er nødt til at være aktiv. Jeg har meget svært ved at sidde stille. Og jeg kan også mærke, at det har været godt for mig at være aktiv. Foto: Seth Nicolas
Du kan følge Helle og lade dig inspirere af hendes seje og livsbekræftende tilgang på Instagram. Søg efter profilen, @mamajetz.
Deltag i Brysternes Motionsdag og støt kvinder som Helle
Vær med til at gøre en forskel for alle, der er berørt af brystkræft ved at deltage i Brysternes Motionsdag 10. september. Det er en unik mulighed for at støtte en god sag, samtidig med at du kan nyde en dag med fysisk aktivitet og et rørende fællesskab. Uanset om du deltager fra din egen placering eller møder op på Charlottenlund Travbane, er du velkommen til at være med.