Christa strikker Barbietøj til fordel for kræftramte
Mere end 650 sæt Barbietøj har gennem årene forladt 67-årige Christa Krabs strikkepinde og har fundet vej til børneværelser i hele landet. Pengene fra salget har Christa løbende doneret til Kræftens Bekæmpelse, og indsamlingen har til dato indbragt mere end 52.000 kroner. Nu kommer hun med en særkollektion til fordel for Støt Brysterne.